Kort om bloggens forfatter

Bloggens forfatter er Erling Spelling Østergaard, og jeg bor I Viborg sammen med min kone Anne-Marie. I 2011 blev jeg pensioneret fra min stilling som rektor for Viborg Katedralskole; måske et år eller to for tidligt (siger min kone), men hellere det end at høre et lettelsens suk brede sig på arbejdspladsen. Selv om jeg lod mig pensionere fra rektorstillingen havde jeg bestemt ingen drøm om lænestolen, og jeg fortsatte i en årrække i både lønnede og ulønnede hverv. Frem til udgangen af 2014 var jeg formand for Nordeas Bankråd i det midtjyske, og aktuelt (efteråret 2017) arbejder jeg fortsat som certificeret tilsynsførende for Undervisningsministeriet ved private skoler. Derudover laver jeg sammen med min viv rejser for mennesker med interesse for kultur og historie – mit speciale er Central- og Østeuropa. På fronten for frivilligt arbejde er jeg aktiv i Virksund Sejklub (formand fra 2013-2017) og sejler-instruktør i den samme sejlklub. Så når nogen spørger, om jeg er pensionist, ved jeg aldrig, hvad jeg skal svare…!

Ud over denne familieblog laver jeg også en rejseblog, hvor jeg skriver om mine og vores mange rejser i ind- og specielt udlandet. Hvis man har lyst, kan man her finde inspiration til oplevelser samt en masse gode råd til, hvad man kan gøre – og ikke skal gøre – på mange forskellige destinationer. Bloggen hedder “Rejserier” og her der et link http://www.rejserier.dk/.

Et billede hører vist også med til en præsentation, så her kommer der et – taget på Viborg Katedralskole ca. 2009:

 

Seneste indlæg

Bloggens opbygning

Denne blog er bygget op i to principielt forskellige afdelinger:

  • Min familiehistorie opdelt i en række kapitler, som ajourføres efterhånden, som jeg får tid og inspiration til at skrive. Disse kapitler er altså 100% tilbageskuende med alle de risici, der ligger heri – se mere herom i indlednings-kapitlet.
  • Mine kommentarer til aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem. Det kan være begivenheder i privatsfæren eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Alt er set gennem mit vindue, og jeg er helt klar over, at glasset i vinduet kan være dugget, tonet eller endog så matteret, at man næsten intet kan se. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.