1954 – 1964: Et begyndende økonomisk opsving, faster Else og fodbold

Fodbold – og et økonomisk opsving

I 1958 ramte et økonomisk opsving Danmark og i takt med, at tiderne blev bedre, svandt køkkenhaven ind og græsplænen blev større, og med et par drenge i en alder med et højt aktivitetsniveau var det særdeles positivt – her lidt leg på plænen fra 1960 (Tryk på det første billede, placer markøren på billedet og blad med pilene):

Invalid Displayed Gallery

Vi spillede en masse fodbold på den nyanlagte plæne og hamrede med bolden frugten ned af frugttræerne, men fars tålmodighed var her som altid næsten endeløs. Det var langt vigtigere for ham, at hans drenge havde det sjovt, end at han mistede nogle æbler. Jeg ved mor ville have stoppet os, men far fik sin vilje, og vi havde enorm fornøjelse af at spille sammen.

Fodbold på græsplænenFodbold på græsplænen 1

Hans var lang bedre til fodbold end jeg, og på et tidspunkt meldte han sig ind i KFUM’s fodboldklub og blev en solid og værdsat stopper på deres førstehold. Jeg var også noget interesseret i fodbold og ville helst være målmand, men jeg drev det aldrig særlig vidt. Fodbold var årsagen til, at vi fik TV, og det var lige før olympiaden i 1960, og formålet var utvivlsomt at holde Hans og mig hjemme. Nyerhvervelsen var et stort teaktræs-møbel af mærket TO-R med integreret 18 tommer sort/hvid TV, der var camoufleret bag en jalousilåge, samt en radio og grammofon, der kunne afspille 10 plader automatisk. Det må have været firmaets topmodel, og hvordan der blev råd til det, ved jeg ikke, men det må have været dyrt. Det så ret præcist således ud bortset fra, at vores eksemplar havde den nævnte grammofon indbygget over radioen og gemt under en elegant klaplåge.

TO-R TV med radio

Sport blev dengang kun undtagelsesvist og i korte uddrag vist i fjernsynet – bare tanken om en tv-transmission af en hel fodboldkamp lå langt væk – og reportager fra fodboldlandskampe var derfor noget, der foregik i radioen med Gunnar ”Nu” Hansen eller Niels Christiansen som kommentatorer. Jeg husker specielt reportagen fra en forfærdelig søndag i 1959, hvor Sverige i Idrætsparken i Kbh. slog Danmark med hele 6-0 – katastrofen blev så malende og ordrigt beskrevet, at TV ikke kunne have gjort det tydeligere. Det var også i de år, hvor et hæderligt nederlag på 3-4 mål til Vest-tyskland blev betragtet som en halv sejr.

Det første TV-gennembrud på sportens område kom med olympiaden i 1960, hvor fodboldlandsholdets kampe blev vist. Semifinalen mellem Danmark og Ungarn er gået over i historien, fordi Henry From reddede et straffespark efter demonstrativt at have placeret et stykke tyggegummi på den ene stolpe – det må have været et af de første eksempler på psykologisk krigsførelse inden for sportens verden. Jeg så ikke selve straffesparket, for i den højspændte situation måtte jeg gå uden for døren, jeg turde ikke se, hvad der skete. Danmark vandt kampen 2-0, og i begejstringsrusen efter kampen fik Henry From naturligvis en stor del af æren, men jeg husker stadig fra den efterfølgende pressekonference, at holdets stærke back, Poul Jensen fra Vejle, med jysk sindighed tørt sagde til de begejstrede journalister, at “…..så er der heller ingen grund til at komme højere op, for Henry er vel med for at lave noget….! Det lo vi meget af.

Far var en flittig fotograf og jeg husker tydeligt, da der omkring 1960 blev råd til at udskifte det oldgamle box-kamera med et moderne Voigtlander-kamera, der tog billeder i 24×36 formatet og hvor man skulle indstille afstand, tid og blænde efter forholdene – manuelt naturligvis – det er længe før automatikken tog over. Det var ved samme lejlighed, at far indrettede et mørkekammer i kælderen, så han selv kunne fremkalde billederne, hvilket både Hans og jeg senere fik stor glæde af. Her har far portræt-fotograferet os 4 i 1960 (tryk det første billede og følg pilene):

Invalid Displayed Gallery

Faster Else

Fars yngste søster, Else, må have sit eget afsnit i kapitlet om min barndom, for hun var en fast og positiv del af Hans’s og min barndom.

Faster Else

Else boede ii en lejlighed i Præstehaven nogle få hundrede meter fra os og arbejdede som bogholder i kolonialengrosfirmaet Selas, der lå på Viborgvej i Hasle. Så godt som hver dag kom Else på vej hjem fra arbejde ind til en kop kaffe og en snak om stort og (vistnok navnlig) småt. Hun kom også tit om aftenen, særligt om lørdagen, hvor vi spillede et kortspil, der hed “5-øre”. Hvad det gik ud på, har jeg glemt alt om, men det var sjovt og hyggeligt, ikke mindst fordi Elses bidrag var betydelige mængder af slik, fortrinsvis vingummi og lakrids, husker jeg. Når det gik højt, blev der også serveret drikkevarer, og favoritten til de voksne var en “flyversjus” – snaps i et glas sodavand! Det var længe før rødvinen holdt sit indtog. Det var hyggelige og sjove aftener, der blev mere eller mindre ødelagt, da fjernsynet holdt sit indtog. Tænk hvilket kvalitetstab – fra familie-kortspil til X-faktor….!

Hans og jeg holdt meget af Else, fordi hun var sjov, frisk – og anderledes! Om det udefinerligt anderledes skyldtes, at Else var lesbisk (se afsnittet om fars familie) aner jeg ikke, mere sandsynligt er årsagen måske, at hun i disse år var alene på privatfronten og derfor ofrede os al sin opmærksomhed. Som halvstore drenge drømte Hans og jeg om at få en hund, men far og mor var ikke meget for det, og da en god hvalp kostede mere, end vores lommepenge kunne magte, var vores drøm – en drøm. Lige indtil Else omkring 1965 forbarmede sig over os og tilbød at låne os pengene – far og mor accepterede, og vi købte en Springer Spaniel, der blev døbt Tell efter de utallige hunde, far havde haft i sin barndom. At vi betalte hver en krone tilbage til Else siger sig selv.

Festdage og højtider

De fleste højtider – fx påske, pinse, fastelavn etc – blev ikke markeret specielt meget i mit barndomshjem, og der knyttede sig ingen særlige traditioner til disse dage – påskeæg fik vi vel engang imellem, men egentlig var det blot nogle feriedage. Fødselsdage og jul var dog højt prioriteret, her er et billede fra julen 1951 – jeg tror det er et af Jens Walthers billeder –

I julen 1958 skal julesalmerne øves, og der skal skrives Til-og-Fra kort (tryk og følg pilene) –

Invalid Displayed Gallery

Og nogle år senere: Juleaften 1962 på Præstevangsvej – sjovt at se, hvordan vi var fint klædt på med slips og jakke. På opdækningen kan jeg se, at vi har fået Thykål med kogt flæsk og dertil hvidtøl – det var længe før rødvinen.

Juleaften 1962 på P-vej - 2 Juleaften 1962 på P-vej

I oktober 1964 blev Hans konfirmeret og et par måneder senere var det min 18 års fødselsdag og dagen efter jul – og det hele blev naturligvis fejret (klik og følg pilene):

Invalid Displayed Gallery

Seneste indlæg

Bloggens opbygning

Denne blog er bygget op i to principielt forskellige afdelinger:

  • Min familiehistorie opdelt i en række kapitler, som ajourføres efterhånden, som jeg får tid og inspiration til at skrive. Disse kapitler er altså 100% tilbageskuende med alle de risici, der ligger heri – se mere herom i indlednings-kapitlet.
  • Mine kommentarer til aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem. Det kan være begivenheder i privatsfæren eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Alt er set gennem mit vindue, og jeg er helt klar over, at glasset i vinduet kan være dugget, tonet eller endog så matteret, at man næsten intet kan se. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.