Rejseleder i Det Hellige Land

Rejseleder i Det Hellige Land

Som rejseleder for grupper til Israel har jeg haft lejlighed til at få nærkontakt med både kristendom, jødedom og den muslimske tro, og det har været fantastiske oplevelser, sjældent særligt sympatiske, næsten aldrig smukke, men altid dybt interessante og med fanatismens vældige slagskygge som en uundgåelig følgesvend. Jeg er dybt fascineret af området og dets tusindårige historie, og hver gang jeg har været der, har jeg fået noget nyt at tænke over eller har fået revideret nogle grundlæggende antagelser hos mig selv. På en af rejserne var jeg rejseleder for en gruppe fundamentalistiske kristne (en såkaldt ”bede-gruppe”) fra Nordjylland, og på forhånd var jeg meget skeptisk, men til min store overraskelse havde jeg det fint sammen med dem – det viste sig at være sympatiske og varme mennesker. En ældre sygeplejerske i gruppen havde viet hele sit liv til at pleje døende mennesker på et hospice i Nordjylland, og hun gav selv udtryk for, at det der drev hende var et kristent ønske om at være et ”godt menneske”. Jeg tænkte efterfølgende længe over, om der mon findes ”gode” mennesker i den forstand, hun mente det. Er gode mennesker gode – per se – eller er de gode, fordi det giver dem en personlig tilfredsstillelse, altså en egoistisk følelse? Jeg tror alle kan blive enige om, at der findes gennemført onde mennesker, og så må der vel logisk set også findes gode mennesker, eller hvad? Jeg fandt vist aldrig et svar på mine overvejelser, men jeg lærte, at jøderne i deres religion har et interessant bud. Iflg. Torah’en, som i den jødiske overlevering er en ordret gengivelse af, hvad Gud sagde til Moses, da han gav ham de 10 bud, fortalte Gud, at han for hver generation har sat 36 gode mennesker til at vogte verden og holde menneskeheden oppe. De 36 udvalgte ved dog ikke selv, at de er udvalgte, kun Gud kender deres identitet, men alligevel er det altså et jødisk budskab om, at der findes gode mennesker i ordets egentlige forstand, og det kan man så tænke over…! Og hvorfor netop 36 gode mennesker? Jo det er ganske ligetil (!), for det jødiske ord for liv indeholder 18 bogstaver, og 18 bliver dermed et helligt tal, og så er 36 naturligvis et dobbelt-helligt tal!

Under mine ophold i Israel lærte jeg meget om jødedom – ikke mindst i dens ortodokse form – og sidenhen har jeg mødt den i bl.a. Brooklyn, USA. Ikke mindst Hassidisternes leveform har givet mig meget at tænke over – det er virkelig fundamentalisme i dens yderste form – og når jeg får tid, vil jeg skrive meget mere herom.

Seneste indlæg

Bloggens opbygning

Denne blog er bygget op i to principielt forskellige afdelinger:

  • Min familiehistorie opdelt i en række kapitler, som ajourføres efterhånden, som jeg får tid og inspiration til at skrive. Disse kapitler er altså 100% tilbageskuende med alle de risici, der ligger heri – se mere herom i indlednings-kapitlet.
  • Mine kommentarer til aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem. Det kan være begivenheder i privatsfæren eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Alt er set gennem mit vindue, og jeg er helt klar over, at glasset i vinduet kan være dugget, tonet eller endog så matteret, at man næsten intet kan se. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.