4. kvartal 2019

11. oktober 2019: Der er absolut ingen mangel på depressionsfremkaldende hændelser i denne tid, hvor den vestlige verden synes truet af et regulært sammenbrud. Det begyndte med englændernes beslutning om at forlade det europæiske fællesskab og fortsatte med valget af tumpen Trump til præsident i USA. Disse to store nationer, der i generationer har været garanter for frihed og fred i vores del af verden, vender nu ryggen til os.

Trump siger det ligeud: “Lad europæerne klare deres egne problemer” og føjede handling til ordene, da han for et par dage siden trak amerikanske styrker ud af grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien og efterlod kurderne, vestens trofaste støtter i kampen mod Islamisk Stat, ubeskyttede overfor tyrkisk agression. Sådan behandler Trump gamle allierede for at tækkes sine vælgere – snæversynet, ubegavet og slyngelagtigt. NATO – der mere end noget har været garanten for fred og sikkerhed – har han flere gange kaldt for gammeldags og uden værdi for USA, og det ligger i luften, at han hvert øjeblik kan finde på at trække USA ud af alliancen. Med Trump som præsident svigter USA sin rolle i verden, det er katastrofalt.  

Som om alt dette ikke var nok, har Trump internt i USA med sin politik, forfatningsbrud og demagogi gravet så dybe grøfter, at det er umuligt at forestille sig, hvordan denne mægtige nation igen skal blive forenet. Jeg læser dagligt New York Times, og det er tydeligt, at USA fra kyst til kyst er rystet i sin grundvold af denne tølper, der hele sit liv har brugt løgn, magtmisbrug og vulgært sprog som sit kendemærke. I dagens udgave af New York Times sagde han om Joe Biden, der er en mulig modkandidat ved præsidentvalget i 2020, at han kun var en god vicepræcident, fordi han var “god til at slikke præsident Obama i røven”. Og ja, det er et citat! Værdigheden i præsidentembedet er totalt væk.

I Storbritanien er alt kaos i parlamentet, og vi ser måbende til, mens de engelske politikere med klovnen Boris som anfører gør sig selv og demokratiet totalt til grin. Men det er den slags grin, man bliver deprimeret af.

Den frihed, sikkerhed og velstand, som stort set alle i Vesten er omfattet af i dag, er opnået som resultat af de beslutninger og den politik, som begavede og modige politikere traf op gennem årtierne efter 2. verdenskrig. Churchill, Monnet, Schumann, Adenauer, Roosevelt, Trumann med flere i den store verden, Hedtoft, H.C. Hansen, Krag, Kampmann m.fl. I Danmark, Disse politiske giganter havde visionerne for det vestlige fællesskab og modet til at sige fra over for tyranni og diktatur. I dag tør ingen politiker formulere en europæisk vision,  vi hører ikke en lyd, når demonstranter i Hong Kong kæmper mod kinesisk undertrykkelse, og anti-demokratiske ledere som Orban i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og flere andre får uforstyrret lov til at praktisere deres illiberale og udemokratiske politik. Gad vist, hvad der ville være sket, hvis Mandela i Sydafrika, Havel i Tjekkoslovakiet eller Walesa i Polen i sin tid var blevet mødt af den samme ligegyldighed i deres kamp for frihed?

Trump, Johnson m.fl. er godt i gang med at rive det Vestens Hus ned, som har sikret fred, sikkerhed og materiel rigdom til millioner af mennesker. Og hvor er den eller endnu bedre de politiske ledere i USA eller Europa, der har det moralske og intelligensmæssige format til at stå op mod disse historieløse, nationalistiske, inkompetente – men snu – fjolser? Ingen kan vist se dem, så det er blot at håbe, at en-eller-anden mand/kvinde som en fugl Fønix i en nær fremtid vil træde frem af asken og genskabe de vestlige værdier, der i disse år bliver trådt så eftertrykkeligt under fode.

18. oktober 2019: Jeg er nyhedsnarkoman – indrømmet – men i den seneste tid er jeg begyndt at tænke over, hvor mange af de tusindvis af nyhedshistorier, jeg har læst i avisen eller set i tv det sidste årstid, der har fået mig til at træffe en god beslutning i mit liv.

Det ubehagelige svar er 0! Ikke en eneste lille-bitte ting fornuftig har jeg foretaget mig som konsekvens af alt det, jeg har læst eller hørt om Trump, Boris, Brexit, krigen i Syrien, optøjerne i Barcelona, klima-ulykkerne rundt om i verden og meget meget mere. Verden er blevet en landsby, og alle dens ulykker – uanset hvor – bliver transmitteret minut for minut samtidig med, at de finder sted, og hvad skal jeg bruge det til?  Jeg begynder at få en forståelse af, at de mange nyheder fra en konfliktfyldt verden fjerner mig fra min sunde fornuft og dømmekraft i mit eget liv og måske er det ikke så tosset, når unge mennesker fravælger politiske nyheder. En begavet, ung kvinde af mit bekendtskab i USA ser aldrig nyheder, fordi hun bliver deprimeret over at høre om Trump, og jeg forstår hende. Måske er det også nødvendigt at springe over nyhederne fra den forfærdelige krig i Syrien, for jeg kan ikke gøre det mindste ved rædslerne.

For år tilbage ville jeg have protesteret og argumenteret heftigt mod synspunkter som disse, men jeg er kommet i tvivl. Og nu vil jeg så gå ind og se tv-avisen…! Den første af flere i aften!

24. oktober 2019: 2 måneder til juleaften, og forretningerne har allerede længe haft julen til salg – det er til at kaste op over. Med julen fejrer vi Jesu fødselsdag, men hvor mange ved, at da romerne i 300-tallet under kejser Konstantin besluttede at forlade de gamle græsk-romerske guder til fordel for kristendommen, så valgte man d. 25/12 som Jesu fødselsdag fordi man i forvejen var vant til at holde fest den dag – det var nemlig solguden Apollons fødselsdag. Så meget for julen og Jesu fødselsdag!

Vi er nu endelig klar til vores Sydafrika tur med afgang i i overmorgen – midt om natten. Det er prisen for at købe billige billetter. De sidste par dage har været intense, fordi hotellet i Johannesburg pludselig aflyste vores overnatning – og i netop den by løber man ikke rundt på gaderne efter et overnatningssted! – og et andet overnatningssted var tæt på at lave samme nummer. Det krævede nogle opringninger til Sydafrika (gad nok vist, hvad det koster…?) men i sidste ende og med en hotelflytning kom det hele på plads. Håber vi! 🙂

I den kommende tid vil jeg skrive på Rejserier.dk og vil først være tilbage på denne blog engang i december.

Seneste indlæg

Bloggens opbygning

Denne blog er bygget op i to principielt forskellige afdelinger:

  • Min familiehistorie opdelt i en række kapitler, som ajourføres efterhånden, som jeg får tid og inspiration til at skrive. Disse kapitler er altså 100% tilbageskuende med alle de risici, der ligger heri – se mere herom i indlednings-kapitlet.
  • Mine kommentarer til aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem. Det kan være begivenheder i privatsfæren eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Alt er set gennem mit vindue, og jeg er helt klar over, at glasset i vinduet kan være dugget, tonet eller endog så matteret, at man næsten intet kan se. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.