2. kvartal 2019

22. april 2019: Fabelagtigt påskevejr i år. Sommertemperaturer gennem alle helligdagene, og det ser ud til at fortsætte noget tid endnu. Dejligt og skræmmende på samme tid. Med den megen debat om klimaforandringerne er det blevet sværere at nyde godt vejr, hvilket selvfølgelig er tåbeligt, men jeg er vist ikke alene om at have det sådan.

Vi har i dag cyklet 43 km. på Himmerlandsstien med himmelske udsigter over vådområderne ved Skals å.

En kort afstikker fra stien førte os til Vorde Kirke, der ligger vanvittig smukt i Limfjordslandskabet –

Kirken er i sin oprindelse romansk – altså middelalderlig fra midten af 1000-tallet – og er bestemt en lang cykeltur værd –

Alene indgangsdøren fra våbenhuset til kirken er turen værd – skænket i 1623 af Christen Wore (hvilket han ikke undlader at oplyse i håb om en lidt lettere vej gennem skærsilden 🙂 ), og den har hængt der lige siden –

Det er mærkeligt med kirker. Jeg er ikke det mindste troende og holder hverken søn- eller helligdage i hu, men jeg er glad for, at kirkerne er der, og vi skal bestemt passe på dem. De fortæller en vigtig del af vores fælles historie, om generationers liv og færden gennem et fuldt årtusinde. Dermed bliver kirkerne en del af vores identitet, uanset om man er troende eller ej, og vores verden ville være meget fattigere uden dem. Kulturkristen er vel det, jeg er.

 

Seneste indlæg

Bloggens opbygning

Denne blog er bygget op i to principielt forskellige afdelinger:

  • Min familiehistorie opdelt i en række kapitler, som ajourføres efterhånden, som jeg får tid og inspiration til at skrive. Disse kapitler er altså 100% tilbageskuende med alle de risici, der ligger heri – se mere herom i indlednings-kapitlet.
  • Mine kommentarer til aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem. Det kan være begivenheder i privatsfæren eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Alt er set gennem mit vindue, og jeg er helt klar over, at glasset i vinduet kan være dugget, tonet eller endog så matteret, at man næsten intet kan se. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.