1. kvartal 2019

29. marts 2019: I løbet af i dag har det britiske parlament for tredje gang stemt nej til May’s Brexit-aftale. Det er bindegalt og en falliterklæring af rang for de britiske politikeres evne til at finde løsninger på komplicerede problemer. For tre år siden, da briternes stemte ja til Johnsons og Nikel Farage’s Brexit-blålys, skrev jeg på Rejserier.dk, at briterne efter min mening ville vågne op til gevaldige tømmermænd, når fest-tågerne lettede. Det er desværre i den grad blevet virkelighed. Europa og hele verden står over for enorme problemer omkring klimaet, folkevandringer og flygtningestrømme, og hvor ligger løsningspotentialet? Hos den enkelte større eller mindre nationalstat eller i et fællesskab som EU? Svaret giver sig selv. Alt andet end samarbejde i forpligtende fællesskaber omkring så store udfordringer er populistisk, romantisk, tilbageskuende og naivt vås.

Ipse Dixit! 

15. marts 2019: Adskillige danske middelalderkirker er en rejse værd. Måske p.g.a. gudstjenesten, hvis man er til det, men i hvertfald p.g.a. den fortælling om danskernes liv gennem århundreder, der kan opleves her. På væggene fortælles om fødsel og død, himmel og helvede, kærlighed og sex, og ofte med et (billed)sprog, der ikke ville slippe gennem dydighedsfilteret på nutidens sociale medier. En regnfuld dag i marts er vi kørt til Nibe for at se, hvad gudfrygtige borgere her i byen oplevede, når de stod (kirkestole er først efter reformationen!) til gudstjeneste og skulle have tiden til at gå, mens præsten talte latin.

Det har sikkert været populært at skaffe sig plads i kirkens sideskib, for her var der tegneserier for alle, bl.a. et imponerende bæst af et bevæbnet vildsvin, der stående på bagbenene gør sig klar til at skyde med sin armbrøst.

.

Maleren har til overflod stillet krigssvinet op på et par højhælede sko, der skal beskytte mod gadens snavs og pløre. Ganske praktisk, kunne man tænke, men her er det et symbol på forfængelighed og hovmod, der i den katolske tid var dødssynder, der ikke kunne renses i skærsilden. De latinske indskrifter ‘Bruta‘ og ‘Merdosa‘ betyder hhv. ‘fæl‘ og ‘fuld af lort‘, så også på fortidens ‘facebook-væg’ blev der gået til stålet.

Og hvem er han så, svinet med armbrøsten, som fortidens kirkegængere stod og kikkede på? Det er naturligvis Fanden selv, fæl og fuld af lort! På jagt efter menneskesjæle!

Der er mange flere spændende kalkmalerier i kirken, alle udført af en kunstner fra et værksted i Sæby omkring år 1500. De blev opdaget og afdækket under en restaurering omkring 1990.

Det er ofte lærerigt at studere gamle kirkers epitafier, for her fortælles historier, der giver indblik i fortidens levevilkår. I Nibe hænger dette epitafium fra 1770, der fortæller om sognepræst Markus Alsing og hans hustru Elisabeth Struwe, der døde i barselsseng med sit 11. barn. De mange børn blev født over en periode på 19 år, men kun 8 af dem overlevede, og det er dem, der har sat mindet over deres forældre.

3. marts 2019: På den Jyske Opera i Århus har de besluttet at grave nogle forlængst glemte danske operaer frem og præsentere dem som noget nyt og spændende. Det synes jeg ikke, de skulle have gjort – nogle ting har det bedst med at hvile i fred. I går hørte vi den første af de nyopgravede, August Ennas Cleopatra, der have førsteopførelse i 1894. Musikken er ikke dårlig, men den er heller ikke god, den er ligegyldig, synes jeg, selvom Aarhus symfoniorkester under ledelse af Joachim Gustafsson og Stefania Dovhan i rollen som Clopatra og Christian Julsin som Harmaki gjorde det fremragende. Librettoen er skrevet af Einar Christiansen og er så romantisk, vrøvlet svulstig, at det var ulideligt at følge. Virkelig ulideligt. Det blev en lang rejse i mørket frem mod det befriende tæppefald efter mere end to timer.

Vejrmæssigt sluttede februar med endnu nogle af de vejr-rekorder, som vi efterhånden er blevet så vant til. 16 varmegrader og masser af sol var der flere dage, og haven er begyndt at vise tydelige forårstegn endnu mens vi iflg. kalenderen er midt i vinteren. Dejligt og bekymrende på samme tid.

13. februar 2019: Grågæssene er kommet – en måned tidligere end normalt! 10 grader om dagen og ingen frost om natten giver mindelser om forår her midt i februar, og fuglene bliver ligesom vi forvirrede. 

Billedresultat for grågås

De har overvintret længere sydpå i i Europa, og den milde vinter har lokket dem afsted på træk mod nord langt tidligere end normalt, og nu er fortroppen landet ved søområdet her i Viborg. Fascinerende er det, når man om natten kan høre deres skræppen, når de flyver forbi huset.

11. Februar 2019: Der er mildt sagt ikke fest og farver over februar i år, der er mørk, våd og med temperaturer over frysepunktet. Ingen sne eller frost så langt meteorologens øje rækker. Det milde vejr kan bruges til lidt forberedende forårsarbejde i haven, og i sig selv er det ikke specielt morsomt, men i år har jeg en ‘følger’, nemlig en charmerende lille Rødhals, der fra hækken interesseret følger med i mit arbejde. Jeg graver ud til en ny kompost, og hver gang en spadefuld jord bliver vendt, kaster Rødhalsen sig ud i en jagt på småkryb, der måtte være i jorden. Med tiden er det som om han har vænnet sig til mig, og da jeg kravlede ind i hækken for at fotografere ham, blev han roligt siddende på en meters afstand og kiggede på mig med sine smukke øjne –

Som tak for tilliden har jeg lavet en 3-retters menu til ham med masser af saft (fedt) og kraft (frø og havregryn) og hængt den op så tæt ved hækken, at han næsten ikke behøver at flytte sig for at få noget at spise.

2. februar 2019: Det er grå vinter udenfor – mørkegrå – og det øsregner, hvilket ikke gør sagen bedre! En morgentur på det oversvømmede område ved Nørreåen med dets mange fugle er dog en god kur mod vinter-tristesse.

En flok ænder lettede med klaprende vinger hen over hovedet på os, og et øjeblik efter sejlede den majestætiske fiskehejre forbi –

Vi bør nu slet ikke klage over det danske vintermørke, for januar slog vi grundigt i stykker med en fantastisk rejse til Sydafrika, hvor der var højsommer med høj sol hver dag og temperaturer på den varme side af 30 grader. Sydafrika er utvivlsomt det smukkeste land, vi nogensinde har besøgt, og de mange oplevelser er beskrevet her: Sydafrika i januar 2019

Det gode ved vintermørket er, at det giver tid til refleksioner. Blandt mange ting har jeg på det seneste ‘eftertænkt’ en del over, hvorfor jeg skriver på denne blog om store og små begivenheder i verden, sådan som jeg nu ser dem gennem ‘mit vindue’ – og sådan som vi taler om dem her i huset. Svaret ligger i et citat af den danske filosof (der også var specialist i vandkraft) Ludvig Fejlberg: “Der må hæmmes, før der kan fremmes”. Når en masse tanker har hobet sig op og fylder for meget, så strømmer sætningerne ud på bloggen næsten af sig selv, hovedet tømmes og kaos ophører for en tid. Det var journalist Jesper Overgaard, der henledte min opmærksomhed på Ludvig Fejlberg, og tak for det.

Vigtigt er det også, at med skrivekløen fastholdes, hvad jeg/vi var optaget af på et givet tidspunkt. Tidligere skrev og modtog vi breve, der kunne gemmes, genlæses og ind imellem give et sus – tænkte vi virkelig sådan for 5-10-50 år siden? Nu er fyldepennen imidlertid gået på pension, postbudet er som en sjælden fugl i haven og hvis vi i fremtiden skal forstå, hvad vi i nutiden var optaget af, må der skrives noget andet og mere end twitter-beskeder, fuglepjever som det er.

Noget af det mest interessante, der p.t. sker på den ‘store scene’, er bevægelsen ‘de gule veste’ i Frankrig, der demonstrerer – ind imellem voldeligt – mod den elite, der gennem årtier har ydmyget dem økonomisk, politisk og socialt –

Når vi er nødt til at tage demonstrationerne i Frankrig dybt alvorligt, er det fordi de bagved liggende problemer findes i mange lande, hvor populistiske partier har held med at opsamle den samme utilfredshed, som vi ser i Frankrig. Det sker i bl.a. Storbritannien, Ungarn, Tyskland, Polen og Sverige, og i sin kerne er det de samme forhold, der i USA bragte Trump til magten.

Frustrationerne har sit udspring i den proces, der blev sat i gang med Mastricht-traktaten fra 1992, hvor globalisering og fri bevægelighed af arbejdskraften inden for EU fik frit løb. Man slap så at sige kapitalismen løs af de lænker, der havde forhindret excesser siden 2. Verdenskrig. Med årene er frustrationerne blevet til en dybfølt vrede, og de demonstrerende vil ikke længere køres over af en arrogant elite, der flyver verden rundt i forurenende fly samtidig med, at de med henvisning til miljøet forlanger, at afgiften på diesel og benzin sættes op, hvilket vil ramme de mennesker, der er afhængig af en bil for at passe deres arbejde – hvis de har et.  Vrede har utallige gange været en drivkraft i historien, og derfor skal man tage de dybe kræfter alvorligt, som vi ser udfolde sig på gaderne i Paris, og sker det ikke, skal der kun en gnist til for at få det hele til at eksplodere. 

Hvis man er i tvivl om vigtigheden af politisk at adressere det problem, der med ‘de gule veste’ har fået et ansigt, behøver man blot at tænke på den succes, som Hitler havde i den tyske befolkning med at slå på ydmygelsen efter 1. verdenskrig, hvor Tyskland blev pålagt krigsskadeerstatninger, som de ingen chance havde for at indfri. Uden de ydmygende vilkår, der ramte tyske familier hårdt, ville Hitler ingen klangbund have haft for sin propaganda.

I Danmark er vi – endnu – et stykke fra franske tilstande, men hvidvask-skandalerne i banksektoren og gyldne håndtryk i millionsklassen til chefer, der forlader jobbet efter at være blevet fyret for ikke at passe deres arbejde, har båret ved til et bål, der ulmer. Der er et enormt behov for et kursskifte i retning af mere decentralisering, mere nærhed, mindre ulighed, mere retfærdighed og bedre varetagelse af vilkårene for ‘almindelige’ borgere. Jeg håber den forestående valgkamp vil fokusere på nogle af disse problemer.

 

Seneste indlæg

Bloggens opbygning

Denne blog er bygget op i to principielt forskellige afdelinger:

  • Min familiehistorie opdelt i en række kapitler, som ajourføres efterhånden, som jeg får tid og inspiration til at skrive. Disse kapitler er altså 100% tilbageskuende med alle de risici, der ligger heri – se mere herom i indlednings-kapitlet.
  • Mine kommentarer til aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem. Det kan være begivenheder i privatsfæren eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Alt er set gennem mit vindue, og jeg er helt klar over, at glasset i vinduet kan være dugget, tonet eller endog så matteret, at man næsten intet kan se. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.