Indledning

En septemberdag i 1993 lå ‘Gymnasieskolen’ som så ofte før i postkassen i Glamsbjerg på Fyn, hvor jeg boede på det tidspunkt, og som sædvanlig startede jeg med at læse bladet bagfra. Det var nemlig der, stillingsannoncerne var. Og dette september-nummer rummede noget usædvanligt interessant: Et stillingsopslag som rektor på Viborg Katedralskole, en af landets ældste og mest anerkendte gymnasieskoler med en historie på mange hundrede år bag sig.

Jeg kendte skolen overfladisk, fordi mine nære venner Sten og Kirsten var studenter fra skolen, og deres rektor, den navnkundige Karl Olsen, folketingsmedlem for det konservative Folkeparti, bykonge i Viborg og enevældig fyrste på Viborg Katedralskole, havde jeg hørt en masse om. Jeg besluttede at søge stillingen, kom til samtale – og fik den med tiltrædelse d. 1/1 1994. Med rektorstillingen på Viborg Katedralskole indledte jeg den mest udfordrende, brydsomme og tilfredsstillende del af mit arbejdsliv fra 1994 til 2011 – afbrudt af en orlovsperiode i 2004 og 2005 som direktør for Det Danske Kulturinstitut i Ungarn.

I de efterstående kapitler maler jeg med den brede pensel nogle billeder af de mest markante begivenheder i de 17 år, jeg var rektor på skolen – begivenheder der har sat sig uudslettelige spor i mit liv. Mange ting vil blive sprunget over, en del egner sig ikke til at blive beskrevet – for vanskeligt, for følsomt, for personligt – men alligevel bliver det forhåbentlig vellignende billeder fra en skole, jeg kom til at holde utroligt meget af, og fra et arbejdsliv, hvor jeg gav alt, hvad jeg havde i mig og følte, at jeg fik endnu mere tilbage.

Til næste kapitel: Ny rektor – nr. 44 i rækken

Seneste indlæg

Bloggens opbygning

Denne blog er bygget op i to principielt forskellige afdelinger:

  • Min familiehistorie opdelt i en række kapitler, som ajourføres efterhånden, som jeg får tid og inspiration til at skrive. Disse kapitler er altså 100% tilbageskuende med alle de risici, der ligger heri – se mere herom i indlednings-kapitlet.
  • Mine kommentarer til aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem. Det kan være begivenheder i privatsfæren eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Alt er set gennem mit vindue, og jeg er helt klar over, at glasset i vinduet kan være dugget, tonet eller endog så matteret, at man næsten intet kan se. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.